I december 2005 indgik den daværende VK-regering i tæt samarbejde med støttepartiet Dansk Folkeparti en aftale om en såkaldt indfødsretsprøve, som udlændinge, der ønskede at bosætte sig i Danmark, skulle bestå for at kunne opnå dansk statsborgerskab.
Prøven bliver også nogle gange kaldt for statsborgerskabsprøven, men det formelle navn for den nuværende prøve er dog “indfødsretsprøve” efter den seneste lovgivning på området fra 2015 (“Lov om indfødsretsprøven af 2015”).
Formålet med prøven er at teste udlændinges viden om danske forhold inden for hovedemnerne historie, kultur og politik med argumentet om, at et indgående kendskab til nationale samfundsforhold er altafgørende for vellykket integration.
I denne artikel får du al den nødvendige information om den danske indfødsretsprøve, herunder blandt:
- Formålet med indfødsretsprøven
- Praktiske informationer om selve testen
- Historien bag indfødsretsprøven
- Ændringer i prøven baseret på det politiske landskab
- Statistikker over, hvor mange der består
- Eksempler på spørgsmål fra testen
Formålet med indfødsretsprøven
Selve formålet med indfødsretsprøven er at teste personer, der ansøger om at blive danske statsborgere, i deres viden om eksempelvis dansk historie, kultur og politik. For at opnå dansk indfødsret er det altså et krav, at du kan dokumentere et omfattende kendskab til forskellige temaer inden for danske samfundsforhold.
Argumentet i favør for indfødsretsprøven bygger på en formodning om, at det er vigtigt at besidde et indgående kendskab til Danmarks historie og kultur for at bedre at kunne forstå nutidens samfund.
Med andre ord vurderes det, at udlændinge, der kommer til Danmark, har nemmere ved at integrere sig i det danske samfund, hvis de opnår en dybdegående viden om blandt andet landets historie fra Vikingetid til moderne tid samt regeringens strukturer og politiske partier.
Konkret information om testen
Dette afsnit vil forsøge at svare på nogle af de oftest stillede spørgsmål omhandlende praktikaliteter i forbindelse med indfødsretsprøven.
Hvor mange spørgsmål er der?
Prøven består af i dag i alt af 40 spørgsmål, men antallet af prøvespørgsmål har ikke altid været det samme. Det kan du læse mere om længere nede i artiklen.
Hvor mange rigtige skal man have?
Med den nye indfødsretsprøve fra 2015 skal man kunne svare rigtigt på 32 ud af de i alt 40 spørgsmål.
Hvor lang tid har man til testen?
Der er afsat 45 minutter til at færdiggøre prøven, hvilket svarer til kun giver lidt over 1 minuts betænkningstid til hvert spørgsmål.
Hvad omhandler spørgsmålene?
35 ud af de 40 spørgsmål handler overordnet set om dansk historie, kultur og politik, mens de sidste fem spørgsmål omhandler aktuelle temaer.
Skal man selv tilmelde sig prøven?
Ja, man skal selv sørge for at tilmelde sig indfødsretsprøven ved sit nærmeste testcenter.
Hvor ofte afholdes der prøver?
Der afholdes indfødsretsprøver to gange om året: i juni (sommertermin) og i november (vintertermin).
Hvor afholdes prøverne?
Prøverne afholdes på en række forskellige sprogskoler landet over.
Hvor meget koster det at tage indfødsretsprøven?
Det koster 738 kroner at få lov til at gå op til indfødsretsprøven. Beløbet skal betales ved tilmelding til prøven hos en af landets sprogskoler.
Hvad sker der, hvis man ikke består?
Hvis man dumper indfødsretsprøven, er der mulighed for at gå op igen næste gang, prøven afholdes, og det vil være nødvendigt at betale for prøven endnu en gang.
Indfødsretsprøvens historie
Indfødsretsprøven har ændret sig en del, blandt andet hvad angår formelle krav, siden den blev indført tilbage i år 2007. Vi skal i dette afsnit kigge nærmere på indfødsretsprøvens historie og de ændringer, prøven har undergået i løbet af årene.
Indfødsretsprøven fra et historisk perspektiv
Det er ikke noget nyt, at Danmark stiller krav til udlændinge, der ønsker at bosætte sig i landet, om at bestå en test, der skal dokumentere ansøgernes viden om nationale forhold inden for kultur, historie og politik.
Allerede i 1500-tallet skulle nytilkomne bestå en eksamen omhandlende danske samfundsforhold og -værdier. Denne idé blev stadfæstet i 1569, da Kong Frederik 2. satte sin underskrift på en lov om, at fremmede, der ønskede at bosatte sig i hans rige, skulle eksamineres i det, han kaldte “fremmedartikler”.
Disse såkaldte fremmedartikler indeholdte 25 grundlæggende lutherske læresætninger om den kristne kirke, ægteskab og Gudsdyrkelse, som fremmede skulle erklære sig enige i og skrive under på for at få lov til at bosætte sig.
Omstændighederne omkring indfødsretsprøven i moderne tid
I starten af 00’erne stod emner som udlændinge og integration højt på den politiske dagsorden. Dette resulterede i 2005 i en fælles aftale efter initiativ fra den daværende VK-regering med Anders Fogh Rasmussen (V) som statsminister i samarbejde med støttepartiet Dansk Folkeparti om at skærpe kravene for at få dansk statsborgerskab ved at bede ansøgere om at bestå en indfødsretsprøve.
Danmark var ikke det eneste land på det tidspunkt, der stillede krav til udlændinge om at dokumentere viden om historiske, kulturelle og samfundsrelaterede forhold for at opnå statsborgerskab – det samme gjorde blandt andet Tyskland og Frankrig i Europa samt USA og Canada.
I 2006 blev der indgået et udlændingeforlig mellem VK-regeringen med Anders Fogh i spidsen og Dansk Folkeparti med navnet “Lov om indfødsretsprøve”, og den første indfødsretsprøve fandt sted i 2007.
Ændringer i indfødsretsprøven
Siden den første indfødsretsprøve, der fandt sted i 2007, har prøven bestået af 40 spørgsmål. Efter blot et år blev kravene dog skærpet, og i 2008 var det ikke længere nok at bestå 28 ud af de 40 spørgsmål – for at bestå skulle man nu svare rigtigt på 32 spørgsmål, hvilket svarer til 80 procent rigtige.
Derudover blev den tid, man havde til at gennemføre prøven, ændret fra 60 minutter til 45 minutter. Det betød, at man i stedet for at have 1,5 minutter til hvert spørgsmål, kun havde lidt over et minut pr. spørgsmål. Den dag i dag har man stadigvæk 45 minutter til at gennemføre prøven.
I 2011 skiftede Danmarks politiske landskab, og VK-regeringen blev byttet ud med en SRSF-regering, der med en ny lov i 2013 ændrede navnet til “statsborgerskabsprøve” og lempede kravene. Med den nye “Lov om statsborgerskabsprøve” blev prøvens spørgsmål reduceret fra 40 til 30 med et krav om at svare rigtigt på 22 ud af de 30 spørgsmål, hvilket svarer til 73 procent rigtige (et fald på 7 procent fra den tidligere prøveform). Derudover valgte man at fjerne spørgsmål om den ældre Danmarkshistorie fra statsborgerskabsprøven.
Fire år senere, i 2015, blev Venstre valgt ind igen og endnu en gang med Dansk Folkeparti som støtteparti. Som konsekvens af regeringsskiftet blev der igen gennemført stramninger i kravene til indfødsretsprøven, og med “Lov om indfødsretsprøven af 2015” blev antallet af spørgsmål ændret tilbage til 40 med kravet om 32 rigtige, som vi kender den i dag, i stedet for 30 spørgsmål med et krav om 22 rigtige, som SRSF-regeringen havde indført.
Statistik over beståelsesprocent
Hvor mange der har henholdsvis dumpet og bestået indfødsretsprøven har varieret meget alt afhængigt af regeringsperioden og de ændringer, der er blevet lavet i indfødsretsprøven som konsekvens af den siddende regerings overbevisninger og holdninger.
I dette afsnit vil artiklen kigge nærmere på beståelsesprocenten i løbet af årene, og hvordan tallene for antal beståede og dumpede har ændret sig som konsekvens af stramninger eller lempelser i kravene til at bestå prøven.
De præsenterede tal i nedenstående afsnit kommer fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Beståelsesprocent tæt på 100 procent
Første gang kravene til prøven blev skærpet var allerede et år efter, at den første prøve havde fundet sted. Mellem 2007 og 2008 lå beståelsesprocenten meget højt på hele 96,1 procent. Det er altså sikkert at sige at stort set alle, der gik op til en eksamen for at opnå dansk statsborgerskab i 2007, bestod.
For at forstå den høje beståelsesprocent er det nødvendigt at kigge på, hvordan indfødsretsprøven så ud mellem 2007 og 2008:
- Prøven bestod af 40 spørgsmål
- Prøvedeltagere skulle have 28 rigtige
- Prøvetiden var 60 minutter
For at bestå indfødsretsprøven, som den så ud i 2007 og frem til 2008, var det altså nok at svare rigtigt på 70 procent af spørgsmålene, og til det havde man 60 minutter, hvilket gav halvandet minut til at gennemtænke hvert spørgsmål.
Kraftigt fald i beståelsesprocenten på 72,6 procent
Efter den tidligere VK-regering skærpede kravene til indfødsretsprøven i 2008, var det kun forventeligt, at man ville se et fald i antallet af beståede.
De indførte skærpelser i 2008 resulterede i følgende ændringer i prøveformen:
- Prøven bestod stadig af 40 spørgsmål
- Prøvedeltagere skulle nu have 32 rigtige
- Prøvetiden blev reduceret til 45 minutter
Resultatet af disse skærpelser bestod blandt andet i, at prøvedeltagere nu skulle svare rigtigt på 80 procent af de i alt 40 spørgsmål sammenlignet med 70 procent i 2007. Derudover gav den reducerede prøvetid fra 60 minutter til 45 minutter en betænkningstid på lidt over et minut pr. spørgsmål.
Det vil være en underdrivelse at påstå, at beståelsesprocenten faldt lidt. Efter skærpelserne oplevede man et kraftigt fald i antallet af beståede:
Fra 96,1 procent i 2007 til 23,5 procent i 2008.
Det er et fald på 72,6 procent. Formuleret anderledes er det knap tre fjerdedele af dem, der tidligere bestod, som dumpede testen efter skærpelserne. I den efterfølgende periode steg beståelsesprocenten dog stille og roligt igen, indtil den i 2013 lå på 73,8 procent.
Lempelser gav ny stigning i antal beståede
I 2011 blev regeringen bestående af partierne Venstre og Konservative med Dansk Folkeparti som støtteparti skiftet ud med en koalitionsregering bestående af blandt andet Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF (deraf navnet SRSF-regeringen).
I 2013 foretog den socialdemokratiske regering ændringer i indfødsretsprøven, der fik beståelsesprocenten til at stige fra 73,8 procent til 82,3 procent i 2014 og helt op til 93,5 procent i 2015.
SRSF-regeringens “Lov om statsborgerskabsprøve” fra 2013 lempede kravene til prøven ved blandt andet at:
- Reducere antallet af spørgsmål i prøven fra 40 til 32
- Stille krav om en korrekt besvarelsesprocent på 73 procent (i stedet for 80 procent)
- Fjerne spørgsmål om den helt gamle Danmarkshistorie
Beståelsesprocent i 2019
Efter endnu et regeringsskifte i 2015, hvor Venstre med Lars Løkke i spidsen tog over på den politiske dagsorden, blev der endnu en gang indført stramninger i kravene til indfødsretsprøven med en ny lovgivning på området, som stadig gælder i dag.
Venstre-regeringens (med stærk opbakning fra Dansk Folkeparti) “Lov om indfødsretsprøve af 2015” medførte følgende ændringer i prøven:
- Antallet af spørgsmål blev ændret tilbage til 40
- Kravet til rigtige blev ændret tilbage 32
- Prøvetiden var stadig 45 minutter
Prøveresultaterne for prøveformen, som den ser ud efter 2015, ligger meget stabilt med cirka halvdelen bestået og halvdelen dumpet: I juni 2017 bestod 49,8 procent af prøvedeltagerne indfødsretsprøven, i juni 2019 lå beståelsesprocenten på 52,8 procent, og i november 2019 bestod 57,6 procent af deltagerne.
Statistik for prøvedeltagere med ikke-vestlig baggrund
Der er stor forskel på, hvordan prøveresultaterne ser ud, alt efter om prøvedeltagerne har en vestlig baggrund eller en ikke-vestlig baggrund.
En analyse af prøvedeltagernes sammensætning og beståelsesprocent fra prøven i november 2017 viser, at 4 ud af 5 personer med vestlig baggrund bestod indfødsretsprøven, mens det samme kun var tilfældet for 2 ud af 5 personer med ikke-vestlig baggrund, for eksempel indvandrere med flygtningebaggrund.
Prøvedeltagerne i november 2017 kom fra 10 forskellige lande, og ud fra disse lande havde personer med statsborgerskab i hhv. Storbritannien og Tyskland en beståelsesprocent på mellem 88 og 90 procent, mens beståelsesprocenten for statsborgere i hhv. Somalia og Irak lå på mellem 24 og 25 procent, hvilket er under halvdelen af den gennemsnitlige beståelsesprocent på 54 procent.
Konklusionen på analysen er, at færre end hver tredje prøvedeltager med flygtningebaggrund består indfødsretsprøven.
Analysen viser også, at den alder, prøvedeltagerne havde, da de kom til Danmark, har stor betydning for, hvor godt de klarer sig ved indfødsretsprøven. Det forholder sig eksempelvis således, at personer, der var mellem 25 og 34 år ved indvandring til Danmark, klarer sig bedre end personer, der kom til landet som 0 til 12-årige. Faktisk er der en forskel på hele 20 procentpoint mellem disse to aldersgrupper, hvor dem, der var ældre ved indvandring har en beståelsesprocent på omkring 60 procent, mens kun omkring 40 procent af dem, der var yngre ved indvandring, består.
Debatter og politiske uenigheder
Indfødsretsprøven har siden aftalen i 2005 og den første prøve i 2007 været genstand for heftige debatter og politiske uenigheder. Modstandere af indfødsretsprøven findes typisk blandt venstreorienterede borgere og politiske partier, mens højreorienterede borgere og partier med et strengere syn på indvandring ofte vil stå som stærke fortalere for prøven.
Prøven har blandt andet delt vandene mellem dem, der på den ene side mener, at man ikke kan sætte danskhed på formel, og dem, der på den anden side mener, at der er brug for en dansk kulturel oprustning i lyset af den stigende internationalisering og globalisering.
Nogle af kritikpunkterne går på, at du kan være en velintegreret udlænding med arbejde og bopæl i Danmark, men hvis du ikke er stærkt bogligt, kan du ikke bestå testen og dermed blive dansk statsborger, uanset hvor meget en del af det danske samfund, du føler dig.
Desuden påpeger mange modstandere af indfødsretsprøven, at en stor del danskere vil have svært ved at bestå prøven, da mange af svarene vil være fremmede for personer uden en gymnasial eller endda universitetsuddannelse.
Den officielle studieguide til indfødsretsprøven
For at hjælpe udlændinge, der ønsker at ansøge om statsborgerskab i Danmark, er der blevet udarbejdet officielt lærermateriale til indfødsretsprøven, så ansøgere kan studere dansk historie, kultur og politik og derigennem forberede sig på om ikke andet 35 ud af prøvens 40 spørgsmål, der omhandler generelle samfundsforhold (de resterende fem spørgsmål er af mere aktuel karakter).
Den officielle studieguide til indfødsretsprøven er en bog, der hedder “Danmark før og nu”, og i denne bog kan ansøgere finde svar på alle de spørgsmål, de kan møde i prøven, med undtagelse af de fem spørgsmål omhandlende dagsaktuelle forhold.
Bogen “Danmark før og nu” er opdelt i tre temaer:
- Historie
- Kultur og socialt samfundsliv
- Danske samfundsforhold
Det sidstnævnte tema, danske samfundsforhold, indeholder blandt andet emner såsom demokrati og velfærdssamfund.
Udover den officielle studieguide er der også rig mulighed for at skrive sig op til kurser eller tilmelde sig online træningsprogrammer, der har til formål at forberede ansøgere om dansk statsborgerskab bedst muligt til prøven.
Eksempler på spørgsmål fra indfødsretsprøven
Eftersom formålet med indfødsretsprøven er at dokumentere nye statsborgeres kendskab til dansk samfund, kultur og historie, er det helt naturligt, at spørgsmålene i prøven ligeledes omhandler netop disse emner.
Spørgsmål om dansk historie
De historiske spørgsmål kan eksempelvis trække tråde helt tilbage til tilblivelsen af Danmarks navn skrevet med runer på Jellingestenen til nyere historie som eksempelvis Maastricht-aftalen eller homoseksuelles muligheder for at blive gift i en dansk folkekirke.
Eksempler på historiske spørgsmål:
- Island hørte i flere hundrede år under Danmark. I hvilket år løsrev det sig fra Danmark?
- Hvornår fik kvinder i Danmark adgang til fri abort?
Spørgsmål om danske samfundsforhold
I forhold til spørgsmål af mere politisk karakter, er det ikke usandsynligt, at prøvedeltagere kan støde på spørgsmål omhandlende tilblivelsen af de ældste partier i Danmark, antal medlemmer i Folketinget eller navne på betydelige politiske personer.
Eksempler på samfundsrelaterede spørgsmål:
- I Danmark kan man blive pålagt “et borgerligt ombud”. Hvad vil det sige?
- Hvilket politisk parti opstod i 1870’erne som en del af arbejderbevægelsen?
Spørgsmål om dansk kultur
De kulturelle spørgsmål favner vidt og bredt og kan både spørge ind til gamle digtere og billedhuggere som Oehlenschläger og Thorvaldsen eller store sportsbegivenheder fra nyere tid, for eksempel verdensmesterskabet i 1992 eller kvindelandsholdets håndboldfinale ved Sommer-OL i 2012.
Eksempler på kulturelle spørgsmål:
- Hvornår levede den danske filosof Søren Kierkegaard?
- Hvilken instruktør har instrueret Olsen Banden-filmene?
Andre krav for at få dansk statsborgerskab
At bestå indfødsretsprøven er kun ét krav ud af mange, som udlændinge, der ønsker at blive danske statsborgere, skal opfylde. Det er er altså ikke nok at vide, hvem der gjorde danskerne kristne, hvor Dannebrog faldt ned for himlen, hvem der står bag højskolefilosofien osv.
Andre krav, udlændinge skal opfylde for at få indfødsret, er blandt andet følgende:
- Man skal kunne bestå en prøve i Dansk 3, hvilket svarer til et dansk 8. klasses niveau.
- Man skal være selvforsørgende og må ikke inden for de sidste fem år have modtaget sociale ydelser såsom kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp i mere end fire måneder.
- Man må ikke have gæld til det offentlige, også selvom der er givet henstand eller indgået afdragsordning.
- Man skal afgive erklæring om troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund (kan underskrives med NemID).