Hvad du skal vide om dansk litteratur for at bestå indfødsretsprøven

For at bestå indfødsretsprøven og derigennem opnå dansk statsborgerskab er det nødvendigt at have tilegnet sig et kendskab til de mest fremtrædende danske forfattere og deres forskellige værker, hvad end det er poesi i form af lyrik og epik eller prosa i form af drama og essays.

Årsagen til, at man har valgt at inkludere spørgsmål i indfødsretsprøven, der omhandler dansk litteratur, er, at mange af de store danske forfattere i høj grad har været med til at forme den danske fælles bevidsthed og kulturarv. Det gælder eksempelvis for Ludvig Holberg (1684-1754), der ses som en faderfigur for dansk litteratur, og Adam Öehlenschlager (1779-1850), der regnes som Danmarks første romantiske forfatter, og som har skrevet det digt, der med melodi fra Hans Ernst Krøyer (1798-1879) er blevet Danmarks nationalsang: Der står et yndigt land.

Men det er ikke kun danskerne, der har ladet sig inspirere og fascinere af de populære danske forfattere op gennem tiden. Mange af de helt store forfattere såsom Saxo Grammaticus (1160-1208), H.C. Andersen (1805-1875), Søren Kierkegaard (1813-1855) og Karen Blixen (1885-1962) er nået langt ud over Danmarks grænser.

Lad os tage et kig på nogle eksempler på spørgsmål, som prøvetagere kan møde i indfødsretsprøven:

Hvilken dansk forfatter fik i 1944 Nobelprisen i litteratur?

Hvis fremtrædende danskere har gjort sig positivt bemærket på internationalt plan, kan prøvetagere godt regne med, at der vil være spørgsmål om det – ikke kun i forhold til litteratur, men helt generelt.

Af samme grund ville det heller ikke være mærkeligt, hvis der var et spørgsmål, der handlede om, hvilken dansk forfatter der vandt Nobelprisen i 1944. Et sådan spørgsmål kunne eksempel komme med følgende tre svarmuligheder:

1. Klaus Rifbjerg
2. Steen Steensen Blicher
3. Johannes V. Jensen

For at kunne vælge den rigtige svarmulighed er det nødvendigt at have en nogenlunde idé om, hvornår de forskellige forfattere levede. Steen Steensen Blicher levede eksempelvis fra 1782 til 1848 og kunne derfor umuligt have modtaget Nobelprisen. Klaus Rifbjerg (1931-2015) og Johannes V. Jensen (1873-1950) levede begge i 1944, men sandsynligheden for, at Rifbjerg modtog en Nobelpris som 13 årig er temmeligt usandsynligt. Det korrekt svar må altså være Johannes V. Jensen.

Johannes V. Jensen modtog Nobelprisen i litteratur i 1944 for “sin poetiske fantasis sjældne styrke og frugtbarhed, kombineret med en intellektuel nysgerrighed med en stor rækkevidde og en modig, friskt kreativ stil”. Særligt kendt er hans roman “Kongens fald”, som bliver betegnet som et af de vigtigste værker i dansk litteratur, og som ligeledes er blevet kåret som det 20. århundredes bedste roman.

Hvem skrev omkring år 1900 romanen Lykke-Per?

Et andet vigtigt værk i den danske litteraturhistorie er den kanoniserede udviklingsroman “Lykke-Per”. Romanen foregår i slutningen af 1800-tallet og er vigtigt i den forstand, at den tegner et realistisk billede af, hvordan Danmark på landet og i byen så ud i den tid. Det er et stykke litteratur, der i høj grad bidrager til en bedre forståelse af industrialiseringen i Danmark og de konsekvenser, det fik for det enkelte menneske og samfundet som hele. Derudover giver romanen indsigt i de daværende leveforhold.

Lykke-Per er skrevet af Henrik Pontoppidan (1857-1943), der i 1917 vandt Nobelprisen i litteratur. Udover Lykke-Per, har Pontoppidan skrevet andre romaner og noveller, der ligeledes giver en usædvanlig forståelse for den tidsalder og det land, altså Danmark, han levede i. Romanen blev filmatiseret af Bille August i 2018.