Hvilke områder af dansk politik indgår i indfødsretsprøven?

I 1849 blev Kongeloven og enevælden erstattet af grundloven, der op til i dag har sikret et velfungerende folkestyre i Danmark. Noget af det, som Danmark for alvor er stolt af og berømt for i omverdenen, er velfærdssamfundet, der er bygget på principper om social lighed. 

Demokrati og politk er en vigtigt dagsorden i Danmark og udgør en stor del af det, det vil sige at være dansk. Derfor er det også et krav, at enhver, der ønsker at bosætte sig i Danmark og opnå statsborgerskab, skal kunne kende til netop dette for at bestå indfødsretsprøven. Nedenfor gennemgår vi nogle af de emner, prøvetagere kan finde i testen.

Danmarks Riges Grundlov

I Danmark er der en stærk tradition for demokrati og selvstyre, der strækker sig mere end 150 år tilbage til den første danske grundlov, der blev nedskrevet i 1849. Rammerne for det danske demokrati, som det ser ud i dag, blev grundlagt sammen med Danmarks Riges Grundlov  fra 1849, der indeholder de grundlæggende regler om og principper for den danske stats styreform. Derudover sikrer grundloven, at den danske befolkning besidder en række basale, men fundamentale friheder og rettigheder, som i høj grad stadig er gældende den dag i dag.

Eftersom rammerne for det danske demokrati er fastlagt i grundloven, er det kun forventeligt, at indfødsretsprøven indeholder som minimum ét (højst sandsynligt også flere) spørgsmål angående den dansk grundlov. Det kunne eksempelvis være spørgsmål omhandlende den sidste ændring i grundloven, herunder hvilket år denne ændring fandt sted (i 1953), hvormed kvindelige tronarvefølger blev indført. Dette gjorde det muligt for Dronning Margrethe II at efterfølge sin far, Kong Frederik 9.

Et andet muligt spørgsmål kan gå på, hvordan den danske grundlov kan ændres. Det er nemlig ikke en beslutning, der hverken er op til regenten alene eller regeringen, selvom denne har flertal i Folketinget; nej, Danmarks Riges Grundlov kan kun ændres, hvis der er tilslutning fra både Folketinget og befolkningen.

Danske partier op gennem historien

Andre spørgsmål, der med sikkerhed vil dukke op i indfødsretsprøven, omhandler de største danske partier op gennem Danmarks historie. Prøven kan eksempelvis spørge ind til, hvilket parti der er ældst (Venstre, stiftet i 1870, og dernæst Socialdemokratiet fra 1878), hvilket parti landmænd typisk stemte på i midten af 1900-tallet (Venstre), og hvem der uafhængigt af andre kan udskrive Folketingsvalg inden udløbet af den fireårige valgperiode (Statsministeren).

Det er heller ikke ualmindeligt at støde på spørgsmål omhandlende tilblivelsen af nye partier, herunder eksempelvis Radikale Venstre i 1905, som, efter at have brudt ud af Venstre, primært repræsenterede husmænd, og Socialistisk Folkeparti, der i 1959 blev stiftet af Axel Larsen, som var tidligere medlem af Danmarks kommunistiske parti.

Spørgsmål angående det politiske system

Prøvetagere kan også sagtens møde spørgsmål i indfødsretsprøve, der handler om det politiske system, for eksempel:

• Hvem kan være medlem af et udvalg i Folketinget? 
• Hvem er den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt fordelt imellem?
• Kan enhver overvære en debat i Folketinget?

Det er med andre ord vigtigt at kende til alt fra oprindelsen af Danmarks demokrati til historierne bag de politiske partier og de systemer, der sikrer et fortsat velfungerende demokratisk styre i Danmark.